Hvorfor er vildtforvaltning vigtig og nødvendig?

Vildtforvaltningen på Løvenholm drejer sig i hovedsagen om jagt på hjortevildt.

Siden istiden har kronvildtet været repræsenteret i området omkring Løvenholmskovene. Og i dag er Løvenholmskovene stadig et kerneområde, der huser en stor bestand af denne prægtige hjorteart.

Råvildtet er også rigt repræsenteret over hele distriktet. Og i de senere år er der også etableret en mindre bestand af dåvildt. Småvildt, som fasaner, harer og råvildt er mest i randområderne, langs skovbrynene, samt i skovarealerne ved Gl. Estrup, der også hører til Løvenholm Gods.

Under vildtforvaltningen hører også etablering og pleje af de vildtagre, der er placeret forskellige steder, jævnt fordelt i skoven. Forvaltningen af jagten på godsets egne arealer forestås af vildtforvalter Kristian Stenkjær.

Løvenholm Gods indbyder til nabosamarbejde

På Løvenholm har vi de senere år haft mere fokus på, hvad den store bestand af kronvildt har af betydning for drift og økonomi på godsets driftsgrene skov- og landbrug. Der bliver kun afholdt 3 dagsjagter på godsets egne forvaltede arealer, for at begrænse omfanget af forstyrrelser i skovområderne. Samtidig arbejdes der med at flytte og omlægge vildtagre og skovdriften således, at dagsaktiv adfærd for kronvildtet motiveres.

Kronvildtet bevæger sig over ganske betydelige afstande, og det står derfor klart, at Løvenholm ikke alene kan sikre den nødvendige vildtforvaltning, som sikrer en god bestandsbalance i forhold til antal, køn, alder og adfærd. Løvenholm indbyder derfor vores naboer (både i 1. 2. og 3. række) til at tage aktivt del i områdets vildtforvaltning og igennem åben dialog sikre en mere ensrettet vildtforvaltning. I praksis kan dette sikre, at en bedre bestandsbalance opnås – både til gavn og jægerne og det omkringliggende jordbrug.

Løvenholm vil derfor for i år 2020 indbyde områdets lodsejere til et dialog og informationsmøde. Tanken er at inspirere til samarbejde og frivillighed igennem åbenhed og vidensdeling.

Du er som nabolodsejer altid velkommen til. at rette henvendelse til Kristian Stenkjær for en åben dialog om områdets vildtforvaltning og konkrete ideer til bedre vildtforvaltning.

GPS-mærkede krondyr

I samarbejde med Aarhus Universitet og flere naboejendomme har Løvenholm Gods i efteråret 2019 GPS-mærket 2 kronhinder, samt øremærket en kronkalv. Hinderne bærer halsbånd nr. 13 og 14. Hinderne er også øremærket med gule “kreatur-øremærker”.

Vi håber på lokal opbakning blandt områdets jægere og lodsejere til IKKE, at lade de GPS-mærkede dyr afskyde!

Projektet går ud på at fange og GPS-mærke i alt 5-10 krondyr på Løvenholm Gods. Der planlægges med mærkning af flere typer af dyr, herunder hjort, hind og kalv, men mærkningen vil i nogen grad afhænge af, hvilke dyr der fanges. Efter mærkningen følges dyrene, og afhængig af log-hyppighed opnås viden om opholdssted og aktivitet. Projektet løber så længe, der er batteri på halsbåndene, forventeligt 2-3 år.

Dyrenes opholdssted og adfærd relateres til tidspunkt og habitat (herunder naturområder, sårbare afgrøder og skovkulturer, vildtagre og foderpladser). Opholds- og adfærdsmønstret relateres ligeledes til forstyrrelsesstimuli fra fx jagt eller bevægelsesbarrierer i form af hegn og veje.

Løvenholm har iværksat tiltag til kortlægning af hjortevildtet på ejendommen. Godset deltager i udvikling af projekter, der bl.a. har til formål at samle viden ind via områdets jægere. Ydermere vil der suppleres med registrering af dyr ved hjælp af droner. GPS-mærkning af et antal dyr vil her være et meget betydeligt supplement, som vil kunne give detaljeret viden om dyrenes brug af området ikke blot på selve Løvenholm, men i hele lokalområdet. GPS-mærkning af hjortevildt er en kendt og velafprøvet metode, der giver solide data om dyrenes opholdssted, aktivitetsmønster og adfærd, og det er muligt at aflæse dyrenes præference på opholdssteder fx i relation til sårbare produktionsområder og deres respons på forstyrrelser fx fra jagt.

Det er vort håb at GPS-mærkning af et antal dyr og resultaterne herfra vil skabe en lokal interesse for forvaltning af dyrene og dermed være et godt redskab til at sikre videre dialog om udvikling af forvaltningsmål, der inddrager et større areal og flere ejendomme. Data fra projektet vil kunne sammenholdes med tilsvarende data fra andre områder og fra tidligere undersøgelser og dermed bidrage til øget viden om hjortevildt også nationalt.

Projektet er økonomisk støttet af miljøstyrelsen samt af Løvenholm Gods og flere naboejendomme.

Indfangningen af dyr vil forsætte henover efteråret og vi vil senest i foråret 2020 afholde et informationsmøde omkring projektet. Indtil da vil vi informere omkring projektet på diverse platforme og medier.