Skovdriften

Godsets totale bevoksede areal er på 2860 ha. Skovdriften er karakteriseret ved en traditionel flersidig og driftsøkonomisk tankegang. Foryngelsesmetoden er ikke et styrende mål i sig selv, og selvforyngelser bruges derfor kun i det omfang, det vurderes økonomisk – og/eller biologisk fordelagtigt. Foryngelse sker, som konsekvens af ovenstående, primært ved plantning efter renafdrift. Som det fremgår af arealfordelingen er ca. 70 % af arealet bevokset med nåletræ, hvoraf rødgran udgør 40 % og sitka 30 % af nåletræandelen. Fordelingen mellem nål og løv ønskes bibeholdt på det nuværende niveau.

Tilvækst og hugst

Hugstmulighederne på Løvenholm er fastsat med relativ stor sikkerhed, da vedmasseopgørelser udarbejdet i forbindelse med driftsplaner løbende er blevet opdateret og kontrolleret siden fondens oprettelse i 1947.

Den årlige tilvækst er siden 1981 øget fra ca. 11.000 m3 til ca. 30.600 m3 i 2019. Årsagen til den kraftige tilvækstforøgelse skal primært findes i aldersklasseforskydninger. Men en del af forklaringen skal også findes i en langsigtet konvertering fra rødgran til sitka, lærk og douglas.

Siden 2005 har der været ført en svag hugst i de mellemaldrende rødgran-bevoksninger, hvilket har medført en betydelig vedmasseopsparing. Den stående vedmasse er opgjort til ca. 221 m3/ha og ønskes ikke forøget væsentligt. Den årlige hugst udgør ca. 25.-30.000 m3.

Træartsvalg

Skovdriften har siden 1990’erne haft fokus på højtydende og værdifulde træarter, som kan sikre en rentabel og vedvarende positiv driftsøkonomi – dvs. økonomisk optimalitet tilstræbes. Dette indebærer, at træarterne fortrinsvis plantes hvor deres langsigtede afkastningsevne skønnes bedst og sker med hensyntagen til driftens likviditet. Løvtræarealet ønskes bibeholdt på et relativt højt niveau (30 %) i forhold til dets økonomiske afkastningsevne, da risikospredning og skovbilledet også er væsentlige parametre for godsets samlede drift.

Stabiliteten i bevoksningerne anses som en hjørnesten i nåletræsdyrkningen. Derfor arbejdes der løbende med at udvikle stabile bevoksninger, såvel ved hugstfølgeplanlægning som igennem hugstform (og hugststyrke) og i nogen grad ved anlæg af blandingsbevoksninger.

På sigt skal særligt douglas og lærk udgøre stabile og højværdi bevoksninger som ”rygraden” i nåletræsdyrkningen. Det er således i år 2000 besluttet at distriktets hovedtræart rødgran konverteres til douglas i løbet af en trægeneration, en konvertering på ca. 1.000 ha. svarende til 10-15 ha/år.

Løvtræsandelen udgøres nu – såvel på sigt – primært af bøg og eg. Der er særligt efter 2005 stormen anlagt mange løvtræskulturer, som på sigt vil bidrage positivt til stabilitet, samt give et afvekslende skovbillede.